MOON
"We are like the clear moon, we all have a dark side." - Kahlil Gibran
MOON premiered on Teaterøen November 2021.
Touring 22/23
With the performance 'Moon', Teater Asterions Hus howls towards the full moon and explores the shadowy sides of man. What is hidden in the back of the moon, in the darkness and the nocturnal nooks and crannies of the mind?
In Moon, dancer and performer Tilde Knudsen and composer and musician Klaus Risager go on stage together in a moon-sick cabaret about longing, desire and changeability to newly-composed music
The moon as a mirror for humanity
In the Moon, the moon becomes the mirror that shows us the true face of humanity. In the moon we have for millennia projected our passions, fears and hopes for the future. As the only celestial body whose surface can be seen with the naked eye from Earth, the Moon has fascinated artists and writers for centuries. Its round, white disc has been an open projection surface for myths, notions and dreams. When we look into space, we also see ourselves. Here, science and folk beliefs, fiction and technology, existential search and the desire for economic expansion meet.
The moon has been an unattainable target until we set foot on it with a large writing for humanity. The lunar landing in 1969 was the culmination of millennial longing which at the same time shattered the dream image and drained it of mystery and enchantment until conspiracy theorists sowed doubt about human exploits and again cast a glimmer of uncertainty and inexplicability across the moon's surface.
The moon in science and as a motif in art, music and poetry
From the moon goddesses of early cultures as symbols of fertility or the romantic pictorial paintings of the pale lonely moon. From writers like Jules Verne, whose faith in the future is seen in 'Journey to the Moon' or musicians like Pink Floyd for whom the lunar journey becomes a journey into the fragile human mind in 'Dark side of the Moon'. The moon has always inspired poets, mystics, scientists, and folklore; and delivers an arsenal of images, motifs, text and music which is the starting point of the performance and the starting point for the discovery process;
Moon sickness - being lunatic -, the lunar cycle and tides, moonlight rides, werewolves, etc., the artistic team will visit and re-actualize again. We will draw on all the myths and baggage that lie in the moon's presence in our world, and challenge each other to stage, move, and move audiences to unimaginable places.
Work process based on motto and millennia of fear and fascination with the moon
The artistic team behind the performance is dancer and performer Tilde Knudsen, composer and musician Klaus Risager and playwright and director Peter Kirk. Text, choreography and tableaux for Moon will be unfolded in process with the contributors, all of whom are strong in devising.
Through the rehearsals, a lot of material is generated, which must be selected, orchestrated, inserted into a universe of mysterious and mythical surprises. With the performance In Absinthia, Asterion's house found a form language that Moon will follow. A kind of cabaret, a burlesque that draws and seduces the audience into a nocturnal universe in the moonlight. Narrative dances and dancing tales.
Cast: Tilde Knudsen, Klaus Risager
Instructor: Peter Kirk
Composer: Klaus Risager
Producer: Asterions Hus
Produced with grants from the Statens kunstfond, Knud Højgaards Fond, Københavns Kommune and Augustinus Fonden.
Med forestillingen ‘Moon’ hyler Teater Asterions Hus mod fuldmånen og går på opdagelse i menneskets skyggesider. Hvad gemmer sig på bagsiden af månen, i mørket og de natsorte afkroge af sindet?
I Moon går danser og performer Tilde Knudsen og komponist og musiker Klaus Risager på scenen sammen i en månesyg kabaret om længsel, begær og foranderlighed til ny-komponeret musik
Månen som et spejl for menneskeheden
I Moon bliver månen det spejl, der viser os menneskehedens sande ansigt. I månen har vi gennem årtusinder projiceret vores lidenskaber, frygt og håb for fremtiden. Som det eneste himmellegeme, hvis overflade kan ses med det blotte øje fra Jorden, har Månen gennem århundreder fascineret kunstnere og forfattere. Dens runde, hvide skive har været en åben projektionsflade for myter, forestillinger og drømme. Når vi ser ud i verdensrummet, ser vi også os selv. Her mødes videnskab og folketro, fiktion og teknologi, eksistentiel søgen og økonomisk ekspansionstrang.
Månen har været et uopnåeligt mål indtil vi satte fod på den med et stort skrift for menneskeheden. Månelandingen i 1969 blev kulmination på årtusinders længsel som samtidig splintrede drømmebilledet og drænede den for mystik og fortryllelse indtil konspirationsteoretikere såede tvivl om de menneskelige bedrifter og igen kastede et skær af uvished og uforklarlighed hen over månens overflade.
Månen i naturvidenskab og som motiv i kunst, musik og poesi
Fra tidlige kultures månegudinder som symboler på frugtbarhed eller den romantiske billedkunsts malerier af den blege ensomme måne. Fra forfattere som Jules Verne, hvis fremtidstro ses i ’Rejsen til Månen’ eller musikere som Pink Floyd for hvem månerejsen bliver en rejse indad i det skrøbelige menneskesind i ’Dark side of the Moon’. Månen har til alle tider inspireret digtere, mystikere, videnskabsfolk og folketro; og leverer et arsenal af billeder, motiver, tekst og musik som er forestillingens afsæt og udgangspunktet for opdagelsesprocessen;
Månesyge – at være lunatic - , månens cyklus og tidevand, måneskinsture, varulve, etc. vil det kunstneriske hold besøge og reaktualisere på ny. Vi vil trække på alle de myter og bagage, der ligger i månens tilstedeværelse i vores verden, og udfordre hinanden at iscenesætte, flytte os og flytte publikum uanede steder hen.
Arbejdsproces med afsæt i devising og årtusinders frygt og fascination af månen
Det kunstnerisk hold bag forestillingen er danser og performer Tilde Knudsen, komponist og musiker Klaus Risager og dramatiker og instruktør Peter Kirk. Tekst, koreografi og tableauer til Moon vil blive udfoldet i proces med de medvirkende, der alle er stærke i devising.
Igennem prøveforløbene bliver genereret en masse materiale, som skal vælges ud, orkestreres, indsættes i et univers af mystiske og mytiske overraskelser. Asterions hus fandt med forestillingen In Absinthia et formsprog, som Moon vil lægge sig i forlængelse af. En form for kabaret, en burlesque, der drager og forfører publikum ind i et natligt univers i månelysets skær. Fortællende danse og dansende fortællinger.
Medvirkende: Tilde Knudsen, Klaus Risager
Instruktør: Peter Kirk
Komponist: Klaus Risager
Producent: Asterions Hus
Produceres med tilskud fra Statens kunstfond, Knud Højgaards Fond, Københavns Kommune og Augustinus Fonden.
ANMELDERCITATER:
"Det er en stor glæde og et endnu større privilegie at få lov til at se denne prægtige og sjældne måneblomst springe ud lige der foran os, hvor den indfanges af Klaus´ sære og fortryllende hæse vokal, mens Tilde indfanger det kropsligt med sine bevægelse. Det er et under! Der er ingen tvivl, bedre månelandinger fås ikke."
Michael Svennevig, Ørkendrømme
Moon. En vægtløs kabaret är i Peter Kirks regi en både bildrik, poetisk och sinnlig föreställning med udgångspunkt i Klaus Risagers välkomponerade och välarrangerade sånger, som ger associationer till namn som Sting, Peter Gabriel och Tom Waits. Med sin viga och starka kropp samspelar Tilde Knudsen fint med Klaus Risager på scenen.
Vibeke Wetn Danstidningen
Jeg var glad for den atmosfæriske lydflade og musik.
Tilde Knudsen danser smukt og akrobatisk..
Som altid, når jeg har besøgt Teaterøen, er det blevet til en interessant forestilling.
Det virker som et dogme på Teaterøen; at skabe de største illusioner med få virkemidler
‘Moon’ er ingen undtagelse. Her udgøres effekterne af sand, en ring af bronze, et spejl, en lyskæde og Klaus Risagers skaldede hoved, hvilket er meget virkningsfuldt.
Jais Ikkala Kulturformidleren
